Butik og Kundeservice

      Merkantilt tilbud på Produktionsskolen  Mimers Brønd 

Butik og Kundeservice med tilknytning til Føtex, Mariagervej 


 
 

Butik og Kundeservice som tidligere har holdt til i Kvickly i Randers Storcenter flytter pr. 22. januar 2018 til FØTEX på Mariagervej . Tilbuddet er en handelsorienteret linje, hvor opgaverne indkredses i et samarbejde mellem Produktionsskolen Mimers Brønd og Føtex på Mariagervej .

Det er et produktionsskoletilbud hvor undervisning og værksted er forlagt til FØTEX

 

Dagligdagen foregår ii de forskellige afdelinger i FØTEX på Mariagervej, hvor en del af den praktiske læring foregår i samarbejde med de ansatte i FØTEX.

Du kommer til at arbejde med løsning af diverse opgaver som f.eks. vareopfyldning, spaceopbygning, oprydning og orden på lager samt kundebetjening.

Desuden kan der være mulighed for at deltage i arbejdet hos fastfood, blomster eller i delikatessen. Der er mange muligheder og derfor sikkert også en afdeling, som passer til dig. Du indgår i butiksarbejdet på lige vilkår med de øvrige ansatte.

I Virksomhedsskolen er der en værkstedslærer. Denne værkstedslærer står for den undervisning der knytter sig til det praktiske arbejde i butikken, og står til rådighed som din daglige sparringspartner og fungerer som bindeled mellem virksomhedsskolen og FØTEX

Undervisningen

Der vil løbende være undervisning i fag rettet mod handelsområdet og desuden vil der være almen undervisning.   
Du får således både praktisk og teoretisk erfaring med handelsområdet, og der vil være en tydelig kobling mellem teori og praksis. Du trænes samtidig i personlige og sociale færdigheder gennem løbende dialog og vejledning.

    På linjen Butik og Kundeservice kommer du til at arbejde med:
 
  • At styrke din faglighed
  • Personlig udvikling
  • At lære dig selv og din omverden bedre at kende
  • Fremtidige uddannelsesmål
  • Samarbejde i små og store grupper
  • At tage ansvar for egen læring

For at blive elev på Butik og Kundeservice skal du først omkring din UU-vejleder og have en målgruppevurdering. Så skal du til rundvisning og optagelsessamtale hos skolens værkstedslærer i FØTEX. Som det sidste skal du sikkerhedsgodkendes. Dette betyder bl.a. at du skal fremvise en ren straffeattest. Du skal som alle andre ansatte være indstillet på stikprøvekontrol når du forlader arbejdspladsen. - Vi indsluser nye elever løbende 
.