Myten om Mimers Brønd

 

 
Kort efter, at menneskene var blevet skabt, forsvandt aserne Vile og Ve, der sammen med Odin var de ældste aser. Ingen så, hvor de blev af; de forsvandt bare. En morgen vågnede Odin og opdagede, at han var alene på sin gren oppe i livets træ Ygdrasil.
 
Odin begav sig ned til Mimer. Den ældgamle Mimer bevogtede strengt brønden, for at ingen skulle komme til at drikke af vandet. Men selv fyldte han hver dag et horn i kilden og tog sig en slurk. Derfor vidste han alt hvad der var værd at vide. Da Odin bad om lov til at drikke lidt af brøndens vand, så han selv kunne få viden om, hvad der var sket, svarede Mimer, at det gik ikke an, det var helt umuligt.
 
Odin sagde, at han var villig til at give hvad som helst for at få vished. Han smurte tykt på og sagde – selv om han naturligvis ikke mente det bogstaveligt – at han såmænd var villig til at rive øjnene ud af hovedet på sig selv, hvis han bare fik sin vilje.

Nu blev Mimer interesseret. Han erklærede, at hvis Odin lagde sit ene øje i brønden, kunne han bagefter drikke så meget, han ville.


 

 
 
Odin tøvede et øjeblik. Så tog han forsigtigt det ene øje ud – det gjorde overhovedet ikke ondt, for han var jo en gud  – og lagde det varsomt i Mimers brønd. Stille og roligt sank det ned på bunden og blev liggende dernede i dybet, vidåbent. Mimer fyldte omgående sit horn med vand og lod Odin drikke, men det var egentlig slet ikke nødvendigt nu. Hans øje nede i brønden så allerede alt, hvad der var hændt og alt, hvad der ville hænde, og han så også hvad der var sket med hans 2 brødre Vile og  Ve, men den viden beholdt han til evig tid for sig selv.

 


Ideen til navnet Mimers Brønd, opstod da skolen i slutningen af halvfemserne skulle til at leve et mere selvstændigt liv, og i omgivelserne og det nære miljø var der både et Solhjul, en Midgårdsorm og en Krakamark. Alt sammen noget der relaterede sig til den nordiske mytologi.
Hvad er så mere nærliggende end at kalde sig Mimers Brønd, netop fordi denne myte handler om at skaffe sig viden, ved at ofre lidt af sig selv. For sådan er det også hos os:
 

Den der laver noget og dermed giver lidt af sig selv - lærer noget.